Åndehuller - i et tæt og krævende arbejdsliv
Har du behov for at stimulere arbejdsglæden og arbejdsfællesskabet - og modvirke stress hos dine medarbejdere?
Så er her et tilbud til virksomheder, der ønsker at styrke medarbejdernes mentale sundhed og trivsel som helhed. Et personalegode som supplement til træningsrum og frugtordninger.
Det kan foregå som
Gruppeforløb i eller efter arbejdstid: grupper med ca. 6 personer over 6 - 8 gange a 1½ - 2 timer.
Et tidsrum, som giver medarbejdere et åndehul - et rum til stille bevægelse, afspænding, ro og eftertanke. Et rum til at finde balancen mellem travlhed og ro - og hente fornyet energi og inspiration til at møde arbejdsdagens udfordringer:
- at du kan standse op et øjeblik, samle dig, fokusere, finde ro og overblik; give plads for pause og eftertanke - og dermed samle energi til en omskiftelig og krævende arbejdsdag.
- at du kan slappe af og i bogstaveligste forstand trække vejret - og dermed få energi og ro til krævende arbejdsopgaver.
- at du kan få redskaber til i dagligdagen at stoppe op, fokusere og 'holde benene på jorden'
- at du kan få kontakt med kroppen, dig selv og dine kræfter
"Jeg er i hvert fald altid gået herfra med en ro i mig selv. Meget rolig og positiv og tænker: 'nå, jeg kan bare lige klare alt' - og det varer faktisk rigtig lang tid"
"her tænker vi baglæns...det gør vi nok ikke så meget i hverdagen. Det er ligesom noget nyt, og noget som vi kan bruge på arbejde"
"så det er på mange planer og niveauer, jeg har fået rigtig meget ud af det. Dels nogle teknikker til, hvordan man egentlig kan få det godt, både i kroppen og også rent mentalt. Og det er både i mit privatliv og også på mit arbejde"
"det er lykkedes mig at være mere åndsnærværende ... at blive mindre stresset, at være mere rolig - jeg har gjort een ting ad gangen"
Forløbet bliver tilpasset til virksomhedens behov og muligheder og kan også arrangeres som
Temadage, hvor formål og indhold defineres i samarbejde med virksomheden. Formålet kan være
- at styrke arbejdsfællesskabet i en arbejdsgruppe
- at finde fælles retning
- at præcisere eller nuancere fælles arbejdsopgaver
- at give næring til krævende arbejdsopgaver
- at arbejde med udvikling og personalepleje med anderledes / kreative metoder
- at modvirke stress
"vi er kommet tæt på hinanden og har fået et eller andet fællesskab, som man ellers ikke ville have fået, og også på en eller anden måde en tillid"
"jo mere vi ved om hinanden og tør låse op, jo mere kommer man også hinanden ved...man bliver også mere sårbar, men jeg synes det giver ansvarsfølelse"
Pris:
Gruppeforløb, 6 personer: kr. 2.100 pr gruppeseance, excl. moms
Temadage: kr. 950,- pr time, excl. moms
